Foto: Henrik Konradsen.


Foto: Henrik Kokholm

Foto: Benny Engelbrecht
Om Gyllebomben.dk
Gyllebomben er en site, hvor jeg udgiver en statistik over bla. gylleuheld i Danmark, idet der jo ikke findes en officiel samlet statistik over disse uheld. Indtil nu har jeg indsamlet alt, hvad der findes af oplysninger om gylleuheld på div. nyhedssite, idet jeg dagligt gennemgår alle relevante sites, en opgave der let løber op i flere timers koncentreret arbejde.
Nu søger jeg også aktindsigt hos kommunerne da alle uheld ikke omtales i nyheds medierne.
Da jeg på et tidspunkt fik fremskaffet Beredskabsstyrelsens statistik over udkørsler til gylleuheld, kunne jeg nemlig konstatere, at der er mange uheld, som slet ikke bliver omtalt i medierne. Yderligere viste det sig, at Beredskabsstyrelsens statistik er temmelig mangelfuld på flere områder. Der oplyses f.eks. ikke noget om, hvad der rent faktisk er sket, hvor mange liter gylle, der er løbet ud samt konsekvenserne af uheldet. Der oplyses heller ikke, hvor stor skade, der er opstået ved uheldet f.eks. med nærliggende vandløb, søer, disses fiskebestande osv.
Historien om Gyllebomben
Gyllebomben-DK startede som en blog i april 2008. Det hele startede pga. en debat på et lystfiskersite, som jeg ofte benytter. Efter et stort gylleuheld blev det drøftet, hvor mange gylleuheld der egentlig forekommer, samt hvor meget gylle der rent faktisk løber ud naturen. Jeg gik derfor i gang med at undersøge, hvor mange gylleuheld, der havde været i 2008. Det viste sig, at antallet var langt større end forventet, og da jeg nu havde indsamlet alle disse data, så kunne jeg lige så godt lægge dem ud online, så andre også kunne blive opmærksomme på, hvor stort problemet rent faktisk er.
Til sidst blev det for uoverskueligt på bloggen, så jeg skiftede webudbyder og Gyllebomben-DK fik den form, den har i dag. Den nye site har fået ret stor opmærksomhed, og siden 1. januar 2009 har der været over 50.000 besøg på siten.
- Yderligere har siten været nævnt tre gange i Folketingssalen i forbindelse med Folketingets debatter omkring gyllelovgivningen.
- Miljøministeriet henviser også til siden ved spørgsmål vedrørende gylleudslip.
- Danmarks Sportsfiskerforbund har ligeledes omtalt siten et par gange i deres medlemsblad Sportsfiskeren.
- Danmarks naturfredningsforening har også omtalt Gyllebomben i en folder om landbrugs forurening.
Gyllebomben-DK er et uafhængigt website, der er skabt på hel frivillig basis. Støt Gyllebomben. Det koster jo trods alt nogle penge at drive Gyllebomben-DK, så frivillige bidrag modtages meget gerne, så jeg også fremover kan offentliggøre en statistik over disse uheld, som trods alt belaster vores natur ganske meget. Bruges Gyllebomben-DK i erhvervsøjemed, håber jeg, at I vil give et bidrag til driften.
Gyllebomben-DK drives frivilligt og ulønnet.
Venlig hilsen.
Gyllebomben-DK